lørdag den 21. februar 2009

Vi har 1 års fødselsdag

Kære tegneseriefans,
I disse dage har vi eksisteret i 1 år. Vi oplever en stor interessere for tegneseriekunst og har nu konstant flere end 100 daglige besøgende. Det er vi rigtig glade for og har derfor besluttet at give 10% i rabat til alle,der køber fra nu af og frem til udgangen af marts 2009. Herudover vil vi betale halvdelen af forsendelsesomkostningerne frem til udgangen af marts.

Tak til alle Jer, der har støttet comicgarden.dk.

Mange hilsner
Frans fra comicgarden.dk

søndag den 1. februar 2009

Nyt galleri med originale Skipper Skræk tegninger


Skipper Skræk eller Popey the Sailor blev skabt af Elzie Crisler Segar og debuterede i serien "Thimble Theatre" den 17. januar 1929. og blev hurtigt uhyre populær. Segar døde i 1937, hvorefter serien blev fortsat af hans assistent Bud Sagendorf.Udover de daglige striber var Skipper Skræk i lang tid indbegrebet af tegneserier, idet det mest populære danske tegneseriehæfte netop hed Skipper Skræk indtil det lukkede i 63. I dette galleri præsenterer vi striber af Bud Sagendorf og tegninger af George Wildman. Husk spinaten :)

Hvis du vil se galleriet så klik her

søndag den 18. januar 2009

Nyt Disney galleri med tegneseriekunst af Antoni Bancells


Comicgarden er glade for at præsentere dette nye galleri med Disney tegneren Antoni Bancells.

Antoni eller Toni er født i 1949 i Alella syd for Barcelona og bor aktuelt i Danmark. Han har siden slutningen af 70'erne tegnet Disney historier og fra midten af 80érne tegnet for Egmont. I starten tegnede han i Paul Murry stil og siden hen i en mere dynamisk italiensk inspireret stil.

Her er tale om original tegneseriekunst, der er til at betale.

Klik her hvis du vil se galleriet.

Comicgarden.dk er et lille online galleri, der sælger original tegneseriekunst, farve guider og prints

lørdag den 27. december 2008

Star Wars


Comicgarden åbner nu et nyt tema galleri med Star Wars tegninger, litografier & originale sider.

Star Wars epoken startede i 1977 med filmen Episode IV"A new hope". Denne film og de efterfølgende blev hurtigt ikon status. Samtidig lancerede Marvel Star Wars som tegneserie. Serien var utrolig populær og fortsatte frem til 1986. Herefter overtog Dark Horse Comics udgivelserne af Star Wars, og her fortsætter de stadig.

I dette tema galleri har vi indtil videre udvalgt 4 forskellige kunstere. Du kan se original tegneserie kunst anvendt i produktionen af tegneserierne, små akvareller og litografier. Klik her for at se galleriet.

God fornøjelse :)

fredag den 26. december 2008

The Spirit


Nu får Frank Millers længe ventede film om The Spirit premiere. Den er baseret på Will Eisners legendariske tegneseriehelt, der så lyset tilbage i 40. Frank Miller har også lavet Sin City, så der er formentligt dømt action med social vinkling. Hvis du vil se flere originale tegninger af Spirit og Will Eisner fra starten af 50érne, kan du klikke her.
Hvis du vil se mere om filmen, så klik her.

lørdag den 8. november 2008

Disney tegneren William Van Horn


Den amerikanske tegneserietegner William Van Horn blev født 15.2.1939 og er i manges øjne den bedste Disney-tegner siden Carl Barks. Hans tegninger er charmerende med en utrolig sans for detaljen.

I 1961 tog han eksamen fra Californ ia College of Arts and Crafts og blev siden ansat ved tegnefilmstudiet Imagination Inc. i San Francisco. Fra 1985 tegnede William Van Horn en række tegneserier, som blev publiceret i forskellige amerikanske magasiner, bla. Nervous Rex, Tracker og Possibleman.

I 1980 flyttede Van Horn med sin familie til Vancouver i Canada, hvorfra han i 1986 kontaktede Gladstone's chefredaktør Byron Erickson for at blive tilknyttet forlagets Disney-hæfter som tegner. William Van Horn blev antaget og leverede sine første historier "A Sound Deal" til Mickey and Donald nr.2 og "A Prickly Relation" til Uncle Scrooge nr.226 i maj 1988.

Da Gladstone i 1989 mistede licensrettighederne til Disney's tegneserier, begyndte Van Horn i stedet at arbejde som tegner for Egmont i Danmark. Siden har Van Horn været en flittig bidragyder af Anders And-historier til det danske Anders And & Co. - og dermed til hele verden.

Comicgarden har masser af originale tegninger & akvareller med denne tegner.

lørdag den 18. oktober 2008

Tom & Jerry galleri


Comicgarden har lige åbnet et nyt galleri med Tom & Jerry striber. Tom & Jerry blev skabt af William Hanna and Joseph Barbera for Metro-Goldwyn-Mayer i 1940 og fortæller om den uendelige rivalisering mellem katten Tom og den brune mus Terry. Tom og Jerry vandt faktisk 7 Oscars i kategorien for tegneserier i starten af sin levetid. Tegneserien om Tom & Jerry begyndte i 1942 og er fortsat frem til i dag.

Vores striber er fra 1990'erne og vi har både dagsstriber og søndagsstriber. Priserne ligger mellem 750 kr op til 1450 kr.

Hvis du vil se galleriet så følg dette hyperlink


Husk du kan se meget mere tegneseriekunst på comicgarden.dk